DIN DAG PÅ KARRIERETANKEN

Når du besøger KarriereTanken i dit nærområde, bliver du inspireret og klogere på videregående uddannelser og karrieremuligheder.
Vær nysgerrig og åben over for nye indtryk og uddannelser, du ikke vidste eksisterede, og lad dig inspirere. Du kan både blive be- og afkræftet i dine overvejelser og forestillinger om din professionelle fremtid. Det hjælper alt sammen til, at du træffer det rigtige valg for dig om din videre uddannelse og karriere.

SÅDAN FORDELES TIDEN

Du ankommer til gymnasiet, hvor du skal være i 90 minutter, hvor der først er mulighed for at snakke med virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne i dialogområdet. Herefter skal du deltage i to Karriereoplæg, som du selv vælger.

DIALOGOMRÅDE 45 MIN

Først besøger du KarriereTankens dialogområde. Her møder du studerende fra videregående uddannelser og repræsentanter fra virksomheder. Det er oftest yngre studerende eller medarbejdere, der inden for de seneste par år stod i samme situation som dig og skulle træffe et valg. Du kan spørge dem om alt angående respektive uddannelser og karrieremuligheder samt om deres valgproces mv.

Karriereoplæg 20 MIN

Efter du har været 45 minutter i KarriereTankens dialogområde, skal du høre to Karriereoplæg som begge varer 20 minutter.
Du vælger selv hvilke to Karriereoplæg, som du vil høre. På KarriereTanken får du ved start udleveret en guide med oversigt over ca. 12 forskellige Karriereoplæg, som du kan vælge imellem.

5 MIN SKIFT TIL NYT KARRIEREOPLÆG

Karriereoplæg 20 MIN

Oplæggene er meget inspirerende. Det er studerende fra videregående uddannelser og medarbejdere fra virksomheder, der autentisk fortæller om deres uddannelser, arbejdspladser, job- og karrieremuligheder mv. Oplæggene giver et realistisk billede af uddannelsernes faglige niveau, krav og miljø. Læs mere om de virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der besøger KarriereTanken.

90 MIN I ALT

KLAR, PARAT ….

Før du besøger KarriereTanken, skal du bruge lidt tid på at forberede dig ved hjælp af en række refleksionsøvelser. Det hjælper dig til en mere målrettet dialog med uddannelserne og til at vælge de rigtige karriereoplæg. Det hjælper dig også til at få mest mulig ud af dit besøg på KarriereTanken og til at træffe det rigtige valg om din videregående uddannelse og karriere.

Praktisk information

KARRIERETANKEN TILPASSES UNDERVISNINGEN
KarriereTankens fokus er at forstyrre undervisningen mindst muligt og herefter skabe en professionel ramme for mødet mellem de unge, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet.

MØDEPLIGT
Det er et krav, at de tilmeldte elever på KarriereTanken er forpligtet til at deltage aktivt i 90 minutter. Alle gymnasier indgår en aftale om mødepligt med Manova for at sikre, at de videregående uddannelser og virksomheder møder det aftalte elevantal.

VÆRTSSKOLENS ROLLE
Værtsskolen sørger for lokaler til messen (halområde) og 6 lokaler til karriereoplæggene.

GÆSTESKOLERNES ROLLE
Gæsteskolerne sørger for, at eleverne ankommer til arrangementet, og at de deltager aktivt. Vi forventer, at lærerrepræsentanter fra gæsteskolen deltager i arrangementet. Kontakt os, hvis I ønsker assistance til planlægning af transporten.

LOGISTIK
Al logistik i forbindelse med arrangementet varetages af KarriereTanken/Manova.

Se hvordan det foregår i praksis